MH Byg
MH Byg leverer godt og pålideligt tømrerarbejde til tiden. Med over 20 år i tømrerbranchen har indehaver Mogens Helleskov erfaring med alle tænkelige opgaver i træ og tømmer, og alt bliver lavet efter forskrifterne og med en god finish.
MH Byg har hjemme i Hedehusene, men kører gerne i hele Storkøbenhavn og på det meste af Sjælland. Så ring endelig, hvis du har en tømreropgave!
MH Byg lægger utrolig stor vægt på et godt samarbejde med kunderne. Et samarbejde, som bygger på gensidig tillid og god kommunikation.
En pålidelig tømrer
Det giver god tryghed for vores kunder, at én person er ansvarlig for hele opgaven. Dén, der tager imod opgaven, er også dén, der udfører arbejdet og følger opgaven helt til dørs. På den måde sker der ingen misforståelser undervejs, og den løbende kommunikation om opgaven er direkte og personlig.
Det er desuden vigtigt for os, at vores kunder har tillid til, at vi overholder aftaler og laver opgaverne til tiden. Det betyder, at vi kommer til den aftalte tid, og at vi overholder de økonomiske aftaler til punkt og prikke. Troværdighed og pålidelighed er gode grunde til, at vores kunder vender tilbage med nye opgaver – og giver os de fineste anbefalinger til deres venner og bekendte.
Faglig stolthed
Udover Mogens Helleskov består virksomheden pt af en tømrerlærling. Det giver god mening, når man har brug for to ekstra hænder, at man samtidig kan give sin viden, erfaring og værdier videre til en ung gut. Det vigtigste at videregive er den faglige stolthed. Man skal selv være det bekendt, man afleverer – og det skal være så godt, som man ville lave det hjemme hos én selv.